Ikke erstatning til grundejer for indbliksgener i forbindelse med at vejdirektoratet fjernede beplantning i forbindelse med anlæg af en vejrampe til en motorvej.
I 1967 blev der anlagt en motorvej ved ekspropriation af et grundareal, og ejeren af grundarealet fik erstatning for ”samtlige ulemper”, herunder ”hegns- og haveforstyrrelser”. Motorvejen blev indviet i 1971, og den nuværende grundejer købte grunden i 1997.
I 2012 blev der eksproprieret et yderligere areal og grundejeren fik erstatning herfor. En anden tilkørselsrampe, som lå tæt op ad ejendommen blev udvidet, og i forbindelse hermed blev en beplantning, der var mellem rampen og ejendommen/grunden, fjernet.
Det var herefter et spørgsmål om grundejeren havde ret til yderligere erstatning på grund af de yderligere indbliks-gener, som fjernelsen af beplantningen medførte.
Højesteret udtalte i sin afgørelse, at generne fra 1967, herunder indbliksgenerne måtte bedømmes efter forholdene i 1967, og at grundejeren havde fået erstatning herfor. Indbliksgenerne ved fjernelsen af beplantningen var større i 2012, end de havde været ved indvielsen af motorvejen i 1971.
Højesteret fastslog imidlertid, som det helt klare udgangspunkt, at Vejdirektoratet havde ret til at fjerne beplantning på et offentligt areal, uden at naboer kan kræve erstatning for ulemper.
Højesteret fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt, da indbliksgenerne ikke oversteg, hvad ejendommens ejer med rimelighed måtte forvente som led i den almindelige trafikudvikling i området. Højesteret ændrede herved landsretten dom. (U 2021.1195)
