Et entreprenørfirmas betalinger efter forfaldstid kort før konkurs for levering af beton kunne ikke omstødes i medfør af konkurslovens § 67 eller § 74
Et entreprenørfirma, der støbte sokler for et typehusfirma gik konkurs den 10. april (fristdag den 6. april). Lige op til konkursen havde entreprenørfirmaet fået leveret beton til udførelsen af sit arbejde.
Entreprenørfirmaet havde i en længere periode ikke betalt sine fakturaer til tid for levering af beton, og i februar-måned betalte man f.eks. fakturaer, der var forfaldne henholdsvis den 30. oktober og den 30.november, hvilket vil sige 3 – 4 måneder efter forfaldstid.
I forbindelse med konkursens indtræden mente konkursboet, at de seneste betalinger var omstødelige efter Konkurslovens § 67 og § 74. Beton-firmaet mente ikke betalingerne var omstødelige.
Landsretten fandt, at betalingerne ikke var omstødelige efter Konkurslovens § 67, idet betalingerne ikke afgørende havde forringet entreprenørfirmaets betalingsevne, da entreprenørfirmaets kassekredit ikke var fuldt udnyttet, og der var store tilgodehavender ved typehusfirmaet.
Entreprenørfirmaets drift var forsat på sædvanlig måde helt op til konkursen, og henset til det hidtidige betalingsmønster mellem entreprenørfirmaet og beton-firmaet, mente Landsretten, at betalingerne fremtrådte som ordinære.
Betalingerne var heller ikke omstødelige efter Konkurslovens § 74, idet betalingerne ikke havde forrykket kreditorernes stilling eller i øvrigt var utilbørlige, idet der ikke var grundlag for at fastslå, at entreprenørfirmaet havde forsøgt at dække beton-firmaets krav frem for andre kreditorer.
Betalingerne havde endelig fremstået som forretningsmæssigt begrundede, og kunne ikke karakteriseres som ekstraordinære.
Man kunne konstatere, at beton-firmaet ikke havde haft noget kendskab til entreprenørfirmaets økonomi.
Der kunne derfor ikke ske omstødelse, og beton-firmaet blev frifundet for tilbagebetalingskravet på kr. ca. 2,1 mio. (U.2021.2353)
