Om tilstandsrapporter mm.

Er det nødvendigt at udarbejde tilstandsrapport, el-rapport og fremskaffe et ejerskifteforsikringstilbud i forbindelse med en hushandel?

Mange købere og sælgere spørger os, om det er nødvendigt at få udarbejdet tilstandsrapport, el-rapport samt ejerskifteforsikringstilbud.

Det korte svar er: Ja, medmindre der er tale om en ejendom, der købes til nedrivning.

For køber har det stor betydning, at man får et nærmere teknisk kendskab til bygningernes og installationernes beskaffenhed. Tilstandsrapporten og el-rapporten afdækker således de væsentligste eventuelle mangler, og på baggrund heraf kan købere ofte vurdere, hvor mange økonomiske midler der skal anvendes efterfølgende, til eventuelle udbedringsarbejder.

For køber har rapporterne og ejerskifteforsikringstilbuddet således hovedsageligt et oplysende formål.

For sælger har det imidlertid endnu større betydning, at der udarbejdes rapporter og ejerskifteforsikringstilbud. Udarbejdelse af disse dokumenter medfører nemlig, at sælger fritages for det almindelige 10 års sælgeransvar for eventuelle mangler ved ejendommen. Det er derfor af stor vigtighed for sælger, at sælger ikke skal afvente de næste 10 år, og måske ”frygte”, at der opstår en mangel ved den solgte ejendom. Det er dog en forudsætning, at sælger ikke bevidst har forsøgt at skjule eksisterende mangler.

For sælger har rapporterne og ejerskifteforsikringstilbuddet således også et retsligt formål, idet sælger-ansvaret forsvinder.

Få råd og vejledning hos Lynge Husum

Medarbejdere er her valgt ud fra hvilke services de tilbyder og om det matcher med de services der er opsat på blogindlægget.

Christopher Husum

Advokat

Rasmus Grejsen Lynge

Advokat (L)

Claus Schneider Lynge

Advokat (H)

Lars Kirstein Pedersen

Advokat (H)

Ole Husum

Advokat (H)

Lars Kalstrup Lynge

Advokat

Se også

Fast ejendom

Ugifte samlevende

Når man som ugifte samlevende i fællesskab erhverver en fast ejendom, er det vigtigt at være opmærksom på, at man i tilfælde af samlivets ophør i forbindelse med eksempelvis uenighed eller død ikke er omfattet af de samme lovregler, som regulerer forholdet mellem ægtefæller.
Fast ejendom
Fast ejendom

Fejl og mangler ved fast ejendom

I forbindelse med køb af fast ejendom vil man undertiden kunne konstatere fejl og mangler ved den erhvervede ejendom efter overtagelsesdagen. Hvis man som køber kommer i denne uheldige situation, er der forskellige faktorer, som man skal være særlig opmærksom på.
Fast ejendom
Fast ejendom

Huseftersynsordningen

I forbindelse med køb af fast ejendom vil man undertiden kunne konstatere fejl og mangler ved den erhvervede ejendom efter overtagelsesdagen. Hvis man som køber kommer i denne uheldige situation, er der forskellige faktorer, som man skal være særlig opmærksom på.
Fast ejendom